Hvad betyder HubSpot?

HubSpot er en samlet platform til marketing, salg og kundeservice, som blandt andet bruges til at holde styr på virksomhedens kunder, leads og kommunikation. Platformen samler en række forskellige værktøjer ét sted, så virksomheden kan arbejde med hele kunderejsen fra den første kontakt til et eventuelt køb og den efterfølgende kundeservice.

En vigtig del af platformen er virksomhedens CRM-system, hvor man kan gemme og organisere oplysninger om kunder og potentielle kunder, men den indeholder også værktøjer til blandt andet e-mailmarketing, automatisering, annoncering, salg og kundeservice. Det betyder, at HubSpot kan fungere som et slags fælles udgangspunkt for de forskellige afdelinger, der arbejder med kunderne.

Hvad kan man bruge HubSpot til?

HubSpot kan bruges til mange forskellige opgaver, og hvilke funktioner man har brug for, afhænger blandt andet af virksomhedens størrelse og behov.

I CRM-systemet kan virksomheden eksempelvis registrere leads og kunder og samle oplysninger om deres tidligere interaktioner. Hvis en potentiel kunde har udfyldt en formular på hjemmesiden, kan oplysningerne gemmes i systemet, så marketing eller salg senere kan følge op.

Platformen kan også bruges til at sende e-mails og automatisere dele af kommunikationen. Hvis en person for eksempel downloader en guide fra virksomhedens hjemmeside, kan HubSpot registrere handlingen og automatisk sende en relevant opfølgende mail. På den måde kan virksomheden tilpasse kommunikationen efter, hvad den potentielle kunde har vist interesse for.

Din salgsafdeling kan samtidig bruge HubSpot til at holde styr på leads og igangværende salgsprocesser, mens kundeservice kan bruge platformen til at håndtere henvendelser og følge kundens historik. De forskellige funktioner kan dermed arbejde sammen, så informationen ikke nødvendigvis ligger spredt ud over en lang række forskellige systemer.

Hvad er fordelene ved HubSpot?

Når man taler om HubSpot, er CRM ofte noget af det første, der kommer op. CRM står for Customer Relationship Management og handler grundlæggende om at holde styr på virksomhedens relationer til kunder og potentielle kunder.

Lad os prøve at stille et scenarie op: Du har en potentiel kunde, som har besøgt din hjemmeside flere gange, tilmeldt sig dit nyhedsbrev og senere taget kontakt til sælger. Hvis oplysningerne ligger i forskellige systemer, kan det være svært at få et samlet billede af personen, men med HubSpot kan disse oplysninger samles omkring den samme kontakt. Det kan give marketing, salg og kundeservice bedre mulighed for at se, hvad der allerede er sket, og hvad der eventuelt skal ske bagefter.

Det betyder også, at virksomheden kan arbejde mere sammenhængende med kunderejsen og gøre berøringen med din virksomhed mere relevant. Marketingteamet kan eksempelvis se, hvornår et lead bliver klar til salg, mens sælgeren kan få adgang til oplysninger om den potentielle kundes tidligere interaktioner med virksomheden. Det kan samtidig reducere behovet for at flytte oplysninger manuelt mellem forskellige systemer. Når en potentiel kunde eksempelvis går fra at være et lead til at blive en salgsmulighed, kan oplysningerne følge med videre i processen.

HubSpot kan derfor være særligt relevant for virksomheder, der ønsker at samle arbejdet med kunder og potentielle kunder i ét system. Platformen kan bruges af både mindre og større virksomheder, men hvor meget af funktionaliteten der giver mening, afhænger naturligvis af virksomhedens behov.

Bliv ringet op