Hvad betyder CTA?

CTA står for ”Call To Action” og bruges i marketingsammenhæng, når man forsøger at få sin modtager til at udføre en bestemt handling. Slutter et nyhedsbrev for eksempel af med en knap, hvorpå der står ”Køb looket”, er der tale om en CTA. Det samme gælder, hvis en avisreklame har teksten ”Ring og få et godt tilbud”.

Når man opfordrer modtageren til at udføre en konkret handling, er der altså tale om en call to action. Så langt, så godt.

Der findes ikke en god direkte oversættelse af udtrykket. Det er nok også en del af grunden til, at man bare bruger det engelske udtryk (og måske handler det også lidt om, at marketingfolk godt kan lide buzzwords).

Skal man oversætte call to action til dansk, er det noget a la ”opfordring til handling”.

Handlingen er en nærmere defineret handling, som afsenderen gerne vil have modtageren til at udføre. Klassiske eksempler på handlinger kunne være at købe, at ringe, at klikke, at læse, at se – og så videre. Dvs. alle de ting, man som afsender af en form for kommunikation gerne vil have sin modtager til at gøre.

Trods den buzzword-agtige energi er CTA langt fra et nyt fænomen. Forestil dig blot en gadesælger, der står på torvet i København i 1500-tallet og råber ”Kom og køb, kom og køb”. Dét er en CTA. Og der findes umiskendeligt et helt hav af call to action-eksempler, der er blevet brugt, længe inden internettet blev opfundet.

Selve dét at opfordre kunder til at udføre en bestemt handling er altså ikke noget nyt fænomen. Alligevel er CTA-begrebet i høj grad noget, der hører de moderne internettider til. Så hvad er CTA i onlinesammenhæng?

I onlinesammenhæng er call to actions meget ofte knapper. Knapper, du kan klikke på fra din computer- eller smartphoneskærm, og som sender dig et nyt sted hen på nettet. Det kan være til en webshop eller en artikel fra Weekendavisen. Indkodet i knappen er der et link, som sørger for, at du lander lige dér, hvor afsenderen gerne vil have dig hen.

CTA-knapper bruges blandt andet i nyhedsbreve, men du ser dem også på diverse landing pages, hvor de bruges til at navigere rundt.

Nej, CTA’er kommer i mange forskellige udgaver. En knap med et link er en klassisk version, men du kan også støde på hyperlinks, der er indsat i en tekst, og som fungerer som CTA’er.

Foruden CTA-links og CTA-knapper er der naturligvis den version, hvor modtageren selv skal udføre en aktiv handling. Det kan for eksempel være at ringe for at booke et møde.

For at gøre det så nemt som muligt for modtageren (fordi der så er større sandsynlighed for, at de gør, som afsenderen gerne vil have), gør man som regel brug af links, hvis man har mulighed for det.

Kan modtageren blot klikke på en CTA-knap for at sende en e-mail til en specifik e-mailadresse, er der større sandsynlighed for, at vedkommende gør det, end hvis der manuelt skal skrives et telefonnummer ind og ringes op. Sad but true, så dovne er vi mennesker. Jo nemmere man kan gøre det for folk, desto bedre er det derfor.

CTA og marketing er som … hotdogs og ketchup. Hotdogs kan godt fungere uden ketchup, men det er ikke helt det samme. Til gengæld kan ketchup ikke så vanvittig meget for sig selv.

Okay, jeg forstår godt, hvis jeg mistede dig lidt der. Pointen er, at man konstant gør brug af CTA’er i marketing – både på nettet og alle andre steder. Man lægger derfor nærmest ikke mærke til, at de er der, men de er alligevel en vigtig ingrediens i din markedsføring – ligesom ketchup i en hotdog.

Med en call to action kan man direkte opfordre modtageren til at gøre noget, og dét er nemt for modtageren at forholde sig til. Frem for at man selv skal tænke ”Skal jeg egentlig måske gå ind på hjemmesiden for at se den nye kollektion af strømper?”, får man en knap lige i hovedet, hvorpå der står ”Se den nye kollektion af strømper” – og så kan man jo næsten ikke lade være.

En CTA gør det altså nemt for modtageren at gøre det, du gerne vil have vedkommende til. Og dermed nemt for dig at få vedkommende til at gøre det.