Hvad betyder B2C?
B2C er en forkortelse for ”business-to-consumer”, hvilket på dansk betyder ”forretning til forbruger”. Forkortelsen er et udtryk for den handel, som finder sted, når en virksomhed sælger sine produkter eller tjenesteydelser direkte til private forbrugere. Slutforbrugerne er derfor virksomhedens målgruppe.
Man betegner disse virksomheder som B2C-virksomheder, da de bevæger sig på B2C-markedet. Salget på dette marked kan både foregå gennem online websites eller fysiske butikker.
Så når du fremover kommer ud i virksomhedskredse og bliver mødt med spørgsmålet ”Hvad er B2C?”, ved du det nu, og ellers kan du blive endnu klogere på betegnelsen i dette indlæg.
Hvad er forskellen mellem B2C og B2B?
Pendanten til B2C er B2B, som er en forkortelse for ”business-to-business,” der på dansk betyder “forretning til forretning”. B2B er med andre ord et udtryk for en virksomhed, som sælger sine produkter eller tjenesteydelser direkte til andre virksomheder.
Forskellen på de to markeder er derfor, at de sælger og kommunikerer til forskellige målgrupper. B2C’s målgruppe er private forbrugere, hvorimod B2B’s er andre virksomheder. B2B-virksomheder bevæger sig dermed på et andet marked, som meget passende kaldes B2B-markedet.
En virksomhed kan dog godt både benytte sig af B2B- og B2C-salg. Det kan den, hvis den både sælger sine produkter eller ydelser til henholdsvis andre virksomheder og private forbrugere.
Disse to markeder er de to største og de mest kendte at bevæge sig på, men der findes også et tredje marked. Det kaldes B2G, og det står for ”business-to-government”, som på dansk betyder ”forretning til det offentlige”. Det vil sige, at på dette marked er der tale om en virksomhed, som sælger sine produkter eller tjenesteydelser direkte til eksempelvis offentlige instanser eller institutioner.
Markedsføring på B2C-markedet
Når du arbejder med markedsføring på dette marked, handler det for det første om at ramme virksomhedens private forbrugere med et budskab. Med din markedsføring ønsker du derfor at påvirke, overtale eller engagere din målgruppe. Dermed er der på dette marked et stort fokus på din virksomheds markedsføring og ikke mindst kundernes behov, idet din virksomhed skal tiltrække private forbrugere.
Af den grund er det vigtigt at målrette din virksomheds kommunikation og markedsføring til de individuelle forbrugere. Det kan du gøre gennem en perlerække af kanaler som f.eks. e-mailmarketing, Paid Ads, organisk indhold, content marketing mv.
Udbyttet af kanaler på markedet gør det muligt at opnå en bedre kontrol over dine forbrugeres oplevelser. Gennem kanalerne kan du tilpasse din kommunikation og markedsføring, så de passer bedst til den enkelte forbrugers behov. Der findes mange onlinekanaler at benytte sig af, som gør, at du kan effektivisere din marketing med størst mulig succes.
Har du flere spørgsmål til B2C-markedsføring?
Du kan komme godt i gang med din markedsføring til B2C-kunder ved at læse vores whitepaper om content marketing, hvor vi har samlet alle trends og tendenser på dette marked samt dets e-commerce.
Texta er specialister i både B2B- og B2C-marketing. Vi kan dermed hjælpe dig med alt fra content marketing til e-mailmarketing inden for begge markeder.
Hvis du lige nu sidder med spørgsmål eller tænker på, om vi måske kan hjælpe dig med din markedsføring på et eller begge markeder, kan du altid kontakte os. Over en kop kaffe kan vi sammen finde ud af, om vi kan hjælpe dig, eller hvad vi kan hjælpe dig med. Vi kommer gerne ud og besøger dig og din virksomhed. Du kan kontakte os her.