Hvad betyder FOMO?

FOMO står for Fear of Missing Out og beskriver frygten for at gå glip af noget, som andre er med til eller får glæde af. Begrebet forbindes ofte med populærkultur og sociale medier, men bruges også i marketing til at beskrive den følelse, der kan få os til at købe, tilmelde os eller handle, fordi vi er bange for at gå glip af en mulighed.

FOMO handler altså ikke nødvendigvis om, at vi egentlig har brug for det, vi køber. Det kan lige så meget være tanken om, at andre får noget, som vi selv går glip af. Hvis en webshop eksempelvis skriver, at et tilbud kun gælder i dag, kan det skabe en følelse af, at man bør slå til nu, selvom man måske ikke havde planlagt at købe noget; for hvad nu, hvis tilbuddet aldrig kommer tilbage?

FOMO er tæt forbundet med vores behov for at være en del af fællesskabet og føle, at vi ikke står udenfor. Sociale medier har gjort følelsen mere synlig, fordi vi hele tiden kan se, hvad andre mennesker laver, køber og oplever. Hvis du åbner Instagram og ser billeder fra en koncert, du ikke var til, kan du måske få følelsen af, at du gik glip af noget stort. Det samme kan ske, når du ser venner eller influencere anbefale et produkt, som pludselig ser ud til at være alle vegne.

På den måde handler FOMO ikke kun om selve produktet eller oplevelsen. Det handler også om sammenligningen med andre og følelsen af, at man måske burde være med.

FOMO bruges ofte til at skabe en følelse af, at tiden er ved at løbe ud, så hvis kunden oplever, at en mulighed snart forsvinder, kan det gøre det mere fristende at handle med det samme frem for at vente. Det kan for eksempel være et tilbud, der kun gælder i 24 timer, et begrænset antal billetter eller en besked om, at en vare snart er udsolgt. Formålet er at få kunden til at føle, at beslutningen ikke nødvendigvis kan udskydes.

Forestil dig, at du overvejer at købe et par sko. Hvis webshoppen blot skriver ”Sko – 799 kroner”, har du god tid til at tænke over købet. Hvis der i stedet står ”Kun to tilbage” eller “Tilbuddet udløber ved midnat”, kan situationen føles anderledes. Pludselig er der noget, du risikerer at gå glip af. Det er en enkel form for FOMO-marketing, men den samme mekanisme kan bruges på mange forskellige måder.

Begrebet hænger også sammen med social proof, hvor vi bruger andre menneskers handlinger som et slags pejlemærke for, hvad der er populært eller værd at vælge. Det kan være en webshop, der viser, hvor mange kunder der har købt et produkt, eller en restaurant, der fortæller, at et bestemt bord er meget eftertragtet. Når vi kan se, at andre allerede har valgt noget, kan det gøre os mere tilbøjelige til selv at vælge det.

På sociale medier kan influencere og andre brugere have samme effekt. Hvis mange mennesker taler om det samme produkt eller deltager i den samme trend, kan det skabe en følelse af, at man bør være med, før man bliver hægtet af. FOMO er altså ikke det samme som social proof, men når et produkt eller en virksomhed begynder at blive omtalt mere og mere, kan det skabe incitament til selv at prøve det, så man kan være en del af samtalen.

At appellere til folks frygt for at stå uden for fællesskabet kan være effektivt, fordi det spiller på en meget menneskelig mekanisme. Men det betyder ikke, at enhver besked om begrænset tid eller lager automatisk får kunderne til at købe.

Hvis en virksomhed konstant skriver ”Sidste chance!” eller ”Skynd dig!”, kan effekten hurtigt blive mindre. Kunderne kan vænne sig til budskaberne eller begynde at tvivle på, om knapheden overhovedet er reel. Derfor handler FOMO-marketing ikke bare om at skabe så meget hast som muligt. Hvis følelsen skal fungere, skal kunden opleve, at der faktisk er noget konkret at miste.

Er man som virksomhed til gengæld i stand til at overbevise om, at der skal handles, og at handlingen helst skal foregå lige nu, kan det være et smart og effektivt greb at benytte sig af som en del af en større marketingstrategi.