Hvad betyder Søgemaskineoptimering?

Søgemaskineoptimering handler om at få din hjemmeside højt op i søgeresultaterne i søgemaskinerne. Fokus er typisk på Google, hvorfor det indimellem også kaldes ”Google-optimering”.

Som virksomhed er det attraktivt at ligge højt på listen over søgeresultater, fordi langt de fleste brugere klikker på et resultat på den første side. Og jo højere du ligger i resultaterne, desto flere brugere bliver eksponeret for dit brand.

På engelsk kaldes søgemaskineoptimering for Search Engine Optimization – eller bare ”SEO”. Det handler dog om det samme, uanset hvad vi kalder det: optimering af en hjemmeside med henblik på eksponering i søgemaskinernes søgeresultater.

Hvorfor er det vigtigt med effektiv søgemaskineoptimering?

Som vi allerede har været inde på, handler søgemaskineoptimering i høj grad om din placering i søgeresultaterne. Og uanset om man vil det eller ej, er dette vigtigt, fordi langt de fleste mennesker søger mod Google, når de har brug for en service eller et produkt. Folk søger efter alt lige fra ”god mekaniker i Horsens” til ”hvor meget culottesteg pr. person?” og ”billigt dykkerudstyr”.

Er du mekaniker i Horsens, indehaver af en madblog eller forhandler af outletdykkerudstyr, vil du naturligvis gerne have, at det er netop dig, der dukker op i søgeresultaterne i forbindelse med disse søgninger.

Og som du kan se, er det relevant at arbejde med søgemaskineoptimering i webshops såvel som i alle andre former for forretninger.

Søgemaskineoptimering – hvordan griber jeg det an?

Søgemaskineoptimering – og alle andre former for content marketing – er ærligt talt lidt af en jungle. Førhen kunne man få en god placering på Google, hvis blot man skrev de vigtigste søgeord (fx ”billigt dykkerudstyr”) mange gange på sin hjemmeside. Sådan er det ikke længere.

I dag kigger Google – ja, forestil dig bare Google som en person – på både søgeord, søgehensigt, hvor længe brugerne bliver hængende på en side, hvor mange der hopper væk fra siden, inden de nærmest er kommet ind på den, og hvilke links der er både til og fra siden. For bare at nævne en lille del af det.

Google-søgemaskineoptimering er altså en svær disciplin med mange facetter. Og hvis ikke du gør det rigtigt, kan du i bedste fald spilde tid og ressourcer, uden at det har indflydelse på din placering i søgeresultaterne. I værste fald kan du risikere, at din indsats skader din placering.

Medmindre du er lidt af en teknik- og marketinghaj, der har både tiden og kompetencerne til at dygtiggøre dig inden for Google-søgeoptimering, kan det derfor godt betale sig at søge professionel hjælp. Får du nogle til at arbejde med professionel søgemaskineoptimering af din hjemmeside, er du nemlig sikker på, at det bliver gjort ordentligt.

Hvad koster søgemaskineoptimering?

Dét spørgsmål er nogenlunde lige så let at svare på som spørgsmålet ”Hvad koster fast ejendom?” Det afhænger af, om du vil bo i Thy eller Tokyo, og om du skal have 80 eller 800 kvadratmeter.

Når det kommer til priser på søgemaskineoptimering, afhænger det blandt andet af, hvor stor konkurrencen er på dit felt, og af, hvor stærkt dit brand er. For eksempel er der ekstremt hård konkurrence inden for modeverdenen. Hvis du vil gøre dig forhåbninger om at dukke op, når folk leder efter tøj på nettet, er det derfor næppe nok at kaste et par timer efter projektet. Det samme gælder, hvis du har et nyopstartet brand, som brugerne endnu ikke er bekendte med.

Søgemaskineoptimeringspriserne varierer altså i høj grad afhængigt af projektets omfang og karakter. Samtidig er der naturligvis forskel på, hvad forskellige bureauer – eller freelancere – tager for deres service.

Søgemaskineoptimering – tips og tricks

Vi kan lige så godt være ærlige: Medmindre du har tid, ressourcer og overskud til at sætte dig grundigt ind i, hvordan søgemaskineoptimering til Google hænger sammen, er vi af den overbevisning, at du skal få professionelle til at klare opgaven. Samtidig forstår vi naturligvis godt, hvis der ikke er økonomisk overskud til dette, eller hvis du gerne vil forsøge selv. Derfor har vi samlet en liste med 10 tips til SEO-tekster.

Her kan du blive klogere på særligt organisk søgemaskineoptimering. Der ligger imidlertid også en opgave i teknisk søgemaskineoptimering, hvis du vil til tops på Google, som handler om kodning og alt det, der ligger ”bag” din hjemmeside så at sige.

Søgemaskineoptimering af hjemmesider er altså ikke blot at skrive nogle tekster, men også at have styr på teknikken, dvæletid, afvisningsprocent, relaterede søgeord – og kvaliteten af dit indhold.

Vil du have hjælp til din søgemaskineoptimering/SEO, står vi hos Texta klar til at hjælpe dig. Og vil du prøve selv, kan du finde tips, guider og gode råd i vores store videnbank. Søg blot på SEO eller søgemaskineoptimering og gå på opdagelse i blogindlæg, ordbogsforklaringer og webinarer

Bliv ringet op