Hvad betyder Bounce rate?

”Bounce rate” er en indikator for, hvor god en given landingsside er. Udtrykket bliver brugt inden for webanalyse, og det viser, hvor mange, som lander på siden, men ikke foretager sig andre aktioner på den. De besøgende er dermed ikke i interaktion med websiden. Typisk er det et tegn på, at websiden ikke opleves som god eller interessant for de besøgende.

Hvis siden havde været god eller interessant for den besøgende, havde vedkommende uden tøven klikket sig videre på hjemmesiden. For eksempel havde den besøgende trykket sig ind på ”læs mere,” taget kontakt til dem, der står bag hjemmesiden, eller gjort noget helt tredje. Bounce rate er et begreb inden for online marketing, som derfor også er en naturlig del af content marketing.

Selvfølgelig er der stor forskel på formålet med en landingsside. Det kan være, at formålet netop er at tage kontakt til indehaveren, læse en artikel på hjemmesiden eller gennemføre et salg af et produkt. Dog betyder bounce rate, at den besøgende ikke har foretaget andre handlinger på siden.

En god bounce rate tager Google med i sine vurderinger, når søgemaskinen udformer de forskellige SERP. Det er nemlig et kvalitetssignal, at en besøgende klikker sig videre på en webside. Det belønner Google i sin vurdering af websiden ved for eksempel at give siden en højere placering i en SERP.

Bounce rate kan være misvisende

En bounce rate giver dog ikke altid et retvisende billede af, hvorvidt en hjemmeside er god. Hvis man for eksempel lander på en artikel, der er spændende, kan siden være relevant at have åben i en fane, så den besøgende kan vende tilbage til artiklen adskillige gange. Da den besøgende udelukkende læser den ene artikel og ikke foretager sig andre handlinger på hjemmesiden, er det ikke længere bounce raten, der afgør, om siden er god eller ej. Her er det parameteret ”time-on-site,” der er relevant i en vurdering af hjemmesiden.

 

Bliv ringet op