Hvad betyder Crawling?
Crawling betyder, at en søgemaskine scanner og gennemtjekker din hjemmeside fra top til tå. Det gør den for at finde ud af, hvad din hjemmeside byder på – og hvor relevant den er for dens brugere.
Crawlingen foregår konstant, så en søgemaskine som Google altid ved, hvilke hjemmesider den skal vise sine brugere. Dens mål er nemlig at vise det mest relevante indhold i forbindelse med enhver søgning, og dét kræver, at den ved, hvad der findes på de utallige hjemmesider derude.
Når en hjemmeside bliver crawlet, bliver der tjekket for mange forskellige ting. Blandt andet hvilke søgeord der fremgår af siden. På den måde finder søgemaskinen ud af, hvilke produkter eller ydelser du tilbyder.
Hvad er opskriften på succesfuld web-crawling?
Der er desværre ingen, der helt præcist ved, hvad en søgemaskine som Google kigger efter i forbindelse med crawling, da Google aldrig har offentliggjort det. Marketeers verden over har imidlertid en god fornemmelse af, hvad der fungerer.
I forbindelse med data-crawling er søgeord essentielle, men der skal være en balance. Førhen kunne man proppe sin tekst med søgeord for at få en god placering i søgeresultaterne – såkaldt ”keyword stuffing” – men sådan er det ikke længere. I dag er søgemaskinernes automatiske crawling-bots meget mere raffinerede, og det gælder derfor om at kende de gode tricks og bygge sit indhold op med disse for øje. Det gælder, hvad end der er tale om inbound marketing eller andre former for content marketing.
Netop fordi Google ikke offentliggør, hvad der helt konkret bliver scannet for ved web-crawling, er der ikke nogen fast opskrift på, hvordan man opnår en god placering i søgeresultaterne. Erfaring har dog vist, hvad der typisk fungerer godt. På vores blog kan du finde gode råd til blandt andet arbejdet med content marketing og søgeordsanalyser.