Hvad betyder Reklamebureau?

Et reklamebureau er en virksomhed, som udbyder tjenesteydelser og produkter inden for branding og reklame. Bureauernes arbejde er at rådgive kunderne i deres marketing og optimere deres strategi- samt konceptudvikling – bureautypen er derfor kendt som et ”full-service-bureau”.

Et reklamebureau er forfaderen til alle andre slags bureautyper, vi i dag kender som bl.a. PR-bureau, mediebureau, kreativt bureau, digitalt reklamebureau, inhouse-bureau, eventbureau, web-bureau osv. Der findes også betegnelsen digitalt marktingbureau, hvilket er det, vi hos Texta definerer os som, da vi er specialister i content marketing, e-mailmarketing, inbound marketing og meget mere. Med andre ord hjælper et reklamebureau kort sagt med at varetage kundernes branding, marketing og/eller kommunikation.

Opbygningen af et bureau

Et bureau består ofte af en håndfuld konsulenter, specialister, tekstforfattere, grafikere, kommunikationsmedarbejdere eller projektledere – alt efter hvilken bureautype det er. Disse medarbejdere kan arbejde både fuldtid eller freelance.

Da man på bureauer har flere forskellige kunder, er arbejdet ofte projektorienteret. Alle medarbejderne er derfor delt ud på forskellige projekter for kunder. Alt efter hvilken kunde som man arbejder for, varierer det, hvad man skal hjælpe kunden med. Arbejdsopgaverne er derfor tilpasset efter, hvad kunden efterspørger og har brug for.

Hvordan har betegnelsen reklamebureau ændret sig?

”Reklamebureau” er en ældre betegnelse, hvilket gør, at bureautypen ofte bliver misforstået som værende gammeldags.

Inden for de seneste år har reklamebranchen været i en konstant og rivende udvikling, hvilket har gjort, at branchen har oplevet et skred. Af den grund finder flere virksomheder det svært at forstå, hvad et reklamebureau i dag laver, og hvilke tjenester det præcis er, et reklamebureau faktisk kan tilbyde kunderne.

Men i dag er reklamebureauets definition blevet digitaliseret, så det både beskæftiger sig med online- og offlinemarkedsføring.

En branche i konstant udvikling

Den teknologiske udvikling er konstant under udvikling. Og den udvikling kommer til at fortsætte. Mængden af data, som er tilgængelig via internettet, kommer der endnu mere af.

Det kommer til at gøre det muligt for virksomhederne at få et mere realistisk billede af den enkelte forbruger og vedkommendes meninger, behov, vaner, interesser osv. Det er dermed blevet nemmere for virksomheder at målrette budskaber til den enkelte forbruger, samtidig med at det er blevet nemmere at bygge relationer til målgruppen.

I den forbindelse er det essentielt at analysere og forstå forbrugerne ud fra den mængde data, som indsamles. Det er derfor vigtigt, at du arbejder i dybden med din datadrevne content marketing. Det gælder alt fra dataindsamling og dataanalyse til distribuering og målingen af din marketing.

Den digitale udvikling påvirker dermed også bureauerne til konstant at følge tidens tendenser og trends inden for branchen. Samtidig er det stadig væsentligt at vedligeholde det traditionelle fra reklamebureauet som f.eks. trykte medier, men kombineret med at tænke i nye koncepter og indgangsvinkler til reklamebranchen. Dette kræver, at et reklamebureau skal tænke i kreative baner med henblik på nye løsninger, som skaber værdi for kunderne.

Det kan vi hos Texta hjælpe dig med, så hvis du stadig sidder med spørgsmål, kan du altid søge hjælp til din marketing, branding eller strategi hos os.

Bliv ringet op