Hvad betyder Marketing audit?
Marketing audit betyder en grundig gennemgang af virksomhedens marketingindsatser for at finde ud af, hvad der virker, hvad der ikke gør, og hvor der er potentiale for forbedringer. ’Audit’ betyder ganske enkelt ’revision’, så det er en slags revision eller et eftersyn af hele marketingmaskinen, hvor man ser på alt fra strategi og målgrupper til konkrete kampagner, budgetter og kanaler. Pointen med en marketing audit er at få et samlet og ikke mindst ærligt blik på, hvordan marketingindsatsen performer – både på et overordnet niveau og i de små detaljer.
Hvorfor laver virksomheder en marketing audit?
En marketing audit giver overblik, og det er ofte grunden til, at virksomheder gennemfører den. I en hverdag med kampagner, deadlines, nye platforme og skiftende trends kan det være svært at stoppe op og vurdere, om man egentlig arbejder på den mest effektive måde. Et marketingeftersyn skaber ro og struktur, fordi det systematisk gennemgår hele indsatsen og gør det synligt, hvor ressourcerne bliver brugt, og om de giver det ønskede resultat.
Det bruges også, når en virksomhed oplever faldende performance, høje annoncepriser, manglende vækst eller generel usikkerhed om retningen. I de tilfælde bliver en marketing audit et værktøj, der kan afsløre, om der er udfordringer med målgrupper, kanalvalg, budskaber eller konverteringsrater, eller om der måske er manglende sammenhæng mellem strategi og praksis.
Virksomheder laver også en marketing audit, når de står over for større forandringer, for eksempel budgetjusteringer, udvidelser til nye markeder eller nye teams. Her hjælper revisionen med at sikre, at marketingarbejdet står på et solidt fundament, før man kaster sig ud i store beslutninger.
Hvad indeholder en marketing audit?
En marketingrevision kan se forskellig ud fra virksomhed til virksomhed, men den dækker typisk tre hovedområder: strategien, eksekveringen og resultaterne. Lad os se lidt nærmere på det:
- På det strategiske niveau vurderes målgrupper, brandposition, målsætninger og den overordnede retning. Her handler det om at se, om strategien er tydelig, realistisk og relevant.
- På eksekveringsniveauet ser man på kanaler, indhold, kampagner, budgetfordeling og den praktiske organisering. Her bliver det tydeligt, om ressourcerne fordeles fornuftigt, og om indsatserne hænger sammen.
- I resultatdelen gennemgår man data som trafik, leads, konverteringsrater, annonceperformance og andre KPI’er, som virksomheden arbejder med. Formålet er at finde mønstre og vurdere, hvilke aktiviteter der skaber værdi, og hvilke der ikke gør.
En marketing audit handler altså både om kvalitet, struktur og effekt og om at samle brikkerne, så virksomheden kan se hele billedet på én gang. Benytter din virksomhed sig lige nu kun af én kanal til at levere budskaber, kan en revision resultere i, at indsatsen bliver spredt ud til flere platforme. Kan du til gengæld ikke komme i tanke om en kanal, hvor du ikke er til stede lige nu, vil en revision kunne skabe overblik over, om det er indsatsen værd at være alle steder, eller om den er bedst brugt mere kvalitativt.
Derudover kan en marketing audit være et værdifuldt værktøj til dialog mellem ledelse og marketingteam. Når man får et fælles faktabaseret billede af situationen, bliver det lettere at træffe beslutninger og sætte realistiske mål for fremtiden.
Hvornår giver en marketing audit mest mening?
En marketing audit giver især mening, når der er brug for klarhed og retning. Det kan være i perioder med stagnation, usikkerhed eller store ambitioner. Den er også relevant for virksomheder, der har arbejdet med marketing i mange år og gerne vil være sikre på, at de ikke gør tingene “som de plejer” uden at vide hvorfor.
Mindre virksomheder kan bruge revisionen til at få overblik og struktur, mens større virksomheder kan bruge den til at sikre, at indsatserne på tværs af teams og kanaler hænger sammen. Auditprocessen kan være intern eller udført af eksterne konsulenter alt efter behov og kompetencer.
Hvis man er i stand til at kigge på sin indsats med kritiske øjne, vil man ofte kunne komme langt, mens man andre gange vil have godt af at få et par friske øjne med i processen. Hvis du mener, at vi kan hjælpe med noget i din marketingindsats, hører vi gerne fra dig.
Hvorfor er en marketing audit relevant i dag?
Marketing ændrer sig hurtigt, og det er en af de største grunde til, at marketing audit er blevet mere populært. Nye platforme, ændrede algoritmer, ændringer i datalandskabet og stigende annoncepriser betyder, at tidligere metoder ikke altid giver samme effekt længere. En marketing audit hjælper virksomheder med at tilpasse sig – ikke kun ved at kigge på performance, men også ved at forstå, hvad markedsforholdene kræver.