Hvad betyder SERP?

SERP står for Search Engine Results Page (søgeresultatside), og er det, der kommer frem på skærmen, når man laver en søgning i en søgemaskine, som for eksempel Google.

En SERP er den liste med hjemmesider, der ligger i rækkefølge på Google i forhold til, hvor relevante, Google mener, de er i forhold til det pågældende søgeord. Når Google mener, at en hjemmeside er den mest relevante, bliver den sat øverst i en SERP.

En SERP består typisk af tre dele: Et title tag, en URL (et link) og en metabeskrivelse. For at give en kort beskrivelse af hjemmesiden og det, den linkede underside handler om, er der title tag og meta i SERP’en. Dem, der ejer hjemmesiden, skal på bedst mulig vis sælge varen på den lille plads, der er til rådighed – det gælder for hjemmesider, som sælger et produkt, en serviceydelse eller ikke sælger noget.

Der er flere forskellige SEO-elementer, man skal tænke over, når man skal udarbejde sit title tag og sin metabeskrivelse, hvis man vil have dem til tops i SERP’en og få flere klik til sin side. Derfor kan det være en god idé at bruge en SERP-simulator, der kan hjælpe dig med at skrive et godt title tag og en metabeskrivelse.

For at hjælpe din hjemmeside med at komme øverst på søgeresultatsiden bør du lave SEO-arbejde og praktisere linkbuilding i din content marketing-strategi. Du kan blandt andet finde ud af, hvilke ord din målgruppe søger på, og derefter bruge disse i dine hjemmesidetekster. Hvis disse tekster er godt skrevet og relevante for andre hjemmesider, vil de linke til din hjemmeside.

Et link er en form for et ”like”. Når Google ser, at andre hjemmesider har linket til din hjemmeside, virker din hjemmeside troværdig og som én, folk kan lide. Det hjælper dig også til at komme længere op i toppen af en SERP.

Bliv ringet op