Hvad betyder SKU?
SKU står for Stock Keeping Unit og er et unikt varenummer, som virksomheder bruger til at identificere og holde styr på produkter. På dansk bliver det ofte omtalt som et varenummer eller et internt produktnummer, men egentlig dækker det som regel over mere end blot et nummer på en vare.
Formålet med det er at gøre det muligt at skelne mellem produkter og produktvarianter, så virksomheden ved, hvad der er på lager, hvad der bliver solgt, og hvad der skal bestilles hjem igen. Hvis du sælger en T-shirt i tre farver og fire størrelser, vil hver kombination normalt have sin egen SKU. Selvom det grundlæggende er den samme T-shirt, er der stor forskel på, om kunden bestiller en sort model i størrelse M eller en blå model i størrelse XL. For virksomheden er det derfor vigtigt at kunne skelne mellem dem.
Hvad bruger virksomheder SKU’er til?
På overfladen kan en SKU virke som en lille detalje, men den har stor betydning for den daglige drift. Forestil dig en webshop med flere hundrede eller flere tusinde produkter. Hvis alle varer blot blev registreret under deres produktnavn, ville det hurtigt blive svært at holde styr på lagerbeholdning, salgstal og genbestillinger. En SKU skaber derfor struktur og gør det muligt at arbejde systematisk med produkterne.
Det gælder også i forhold til rapportering og performance; hvis du vil vide, hvilken variant af et produkt der sælger bedst, er det det unikke varenummer, der gør analysen mulig. Måske sælger den sorte version langt bedre end den hvide. Måske er størrelse M konstant udsolgt, mens størrelse XXL står stille på lageret. Den slags indsigter bliver sværere at få øje på uden en entydig identifikation af hver enkelt vare.
Det betyder, at begrebet ikke kun er relevant for lageret, men også værdifuldt for marketing, indkøb og produktudvikling, fordi det giver et mere præcist billede af, hvad kunderne faktisk køber. Og som marketer kan det være med til at bestemme, hvor næste indsats skal lægges.
SKU og e-commerce
Hvis du arbejder med e-commerce, har du sandsynligvis allerede stiftet bekendtskab med SKU’er, selvom du måske ikke har tænkt over det. Når produkter bliver sendt til Google Shopping, Meta eller andre annonceplatforme, følger begrebet ofte med som en del af produktdataene. Det gør det lettere at koble produkter sammen på tværs af systemer og holde styr på, hvilke varer der bliver vist, klikket på og solgt.
De spiller også en rolle, når virksomheder arbejder med produktfeeds. Her er det vigtigt, at produkterne kan identificeres korrekt, så lagerstatus, priser og produktinformation stemmer overens på tværs af virksomhedens systemer, for eksempel webshop og annoncering. Hvis der opstår fejl i dataene, gør det unikke varenummer det også langt lettere at identificere præcis det produkt, der skal rettes, frem for at skulle lede manuelt gennem hundredvis eller tusindvis af varer.
Ikke det samme som en stregkode
En udbredt misforståelse er, at SKU og stregkode er det samme. De to ting hænger ofte sammen, men de har ikke nødvendigvis samme funktion. En stregkode er typisk standardiseret og kan bruges af mange virksomheder på tværs af markeder. En SKU bliver derimod som regel oprettet af virksomheden selv og tilpasset dens egne behov.
Det betyder, at to virksomheder godt kan sælge præcis det samme produkt og samtidig have hver deres unikke varenummer for varen. Som virksomhed kan man endda opbygge sin SKU efter en bestemt logik – de første tegn kan eksempelvis angive produktkategori, de næste farve og de sidste størrelse eller model. På den måde bliver det ikke kun et nummer, men også et værktøj til hurtigt at skabe overblik.