Hvad betyder PIM?

PIM står for “Product Information Management” og er et system, der bruges til at samle, strukturere og vedligeholde produktdata ét centralt sted. På dansk kan det oversættes til produktinformationsstyring. Begrebet bliver især brugt i e-commerce og virksomheder med mange produkter, hvor det hurtigt kan blive svært at holde styr på beskrivelser, billeder, specifikationer og anden produktinformation på tværs af forskellige kanaler.

Et PIM-system fungerer derfor som en slags central database for produktdata. I stedet for at have information liggende spredt i for eksempel Excel-ark, webshoppen eller forskellige marketingværktøjer samler man det ét sted, så det bliver lettere at arbejde med. Men det handler ikke kun om struktur og overblik; for mange virksomheder er PIM også en måde at sikre mere ensartet kommunikation og færre fejl i produktdata på.

Jo flere produkter og kanaler en virksomhed arbejder med, desto mere kompleks bliver håndteringen af produktinformation typisk.

Forestil dig eksempelvis en webshop med tusindvis af produkter, der både sælger via egen webshop, Google Shopping, marketplaces og sociale medier. Hvis en pris, beskrivelse eller specifikation ændrer sig, kan det hurtigt blive tidskrævende at opdatere alle steder manuelt.

Her kan et PIM-system gøre arbejdet langt mere overskueligt, fordi ændringer kun behøver at blive lavet ét sted. Det er især relevant for virksomheder med store produktkataloger, mange varianter, flere sprog og mange salgskanaler, men selv mindre virksomheder kan opleve værdi i at samle deres produktinformation mere struktureret, hvis de arbejder med mange platforme samtidig.

Men informationen behøver ikke være tekstbaseret som produktbeskrivelser eller tekniske specifikationer. Et PIM-system kan også indeholde ting som billeder og video. Det betyder i høj grad, at produktdata ikke kun handler om drift og lagerstyring, men også om den måde, produkter bliver præsenteret på over for kunderne. Hvis produktinformation er mangelfuld eller inkonsistent, kan det hurtigt påvirke både brugeroplevelse og konverteringer negativt.

I praksis handler PIM ofte om at skabe bedre struktur i en virksomhed, der er vokset. Mange virksomheder starter relativt simpelt med produktdata direkte i webshoppen eller i regneark, men efterhånden som sortimentet vokser, opstår der nogle gange udfordringer med, at der mangler information, og at data ganske enkelt bliver inkonsistente, og det er her, PIM giver mening, fordi systemet bliver en måde at samle processerne på, så ændringen ét sted sker alle steder.

Det gør det også lettere at arbejde internationalt. Hvis du eksempelvis sælger til flere markeder, kan et PIM-system hjælpe med at håndtere oversættelser og lokale variationer, uden at du mister overblikket. Samtidig bliver det ofte lettere at sikre ensartet branding og kommunikation på tværs af kanaler, fordi alle arbejder ud fra de samme produktdata og indhold.

PIM bliver ofte forbundet med store virksomheder og komplekse setupper, men tankegangen er relevant bredere end det. I bund og grund handler det om at skabe kontrol over sine produktinformationer, og dét bliver hurtigt vigtigt, når man arbejder med mange produkter eller flere platforme samtidig.

Det betyder ikke nødvendigvis, at alle virksomheder behøver et avanceret PIM-system fra dag ét, men jo mere kompleks forretningen bliver, desto mere mærker man typisk værdien af at have ét sted, hvor produktdata bliver samlet og vedligeholdt.

For i sidste ende handler PIM om at gøre det lettere at skabe en mere ensartet og professionel oplevelse for kunderne, uanset hvor de møder produkterne.