Hvad betyder shitstorm?
En shitstorm er et synonym for massiv dårlig omtale eller klageregn. Det er et ord, vi i Danmark har taget til os, når en person eller et firma er blevet overøst med dårlig kritik. Ordet er adopteret fra Tyskland, som har brugt det flittigt siden 2010 og kårede ordet som årets anglicisme i 2011. Herhjemme har vi ofte mødt ordet i forbindelse med enkeltpersoners skandaler (særligt politikere), eller hvis en forbrugerskare har vendt sig mod en organisation.
Shitstorm, og hvordan sociale medier har en indvirkning
Det er en direkte konsekvens af sociale medier, at shitstorms er blevet en fast del af mediebilledet. Med anmeldelsessider som Trustpilot og Tripadvisor har forbrugerne nu mulighed for at skilte med deres gode og dårlige oplevelser.
På sider som Facebook kan forbrugerne dele, hvad de synes. Oplever man stor uretfærdighed, eller afslører et mediehus nogle dårlige forhold, kan det give anledning til, at flere tilkendegiver deres mening på mediet. Det kan være starten på en shitstorm.
Hvilke konsekvenser har shitstorms for virksomheder?
Det kan have store konsekvenser for en virksomhed at havne i en shitstorm, fordi deres brand kan lide stor skade. Tallene viser, at 70 % ikke vil handle et sted med dårlige anmeldelser, og en virksomhed kan tabe op til 27 % af deres nye potentielle ordrer. Hvis en virksomhed udsættes for en shitstorm, kan det derfor have fatale økonomiske konsekvenser.
Forbrugerne har derfor i høj grad magten til at påvirke købsmønstrene hos andre forbrugere. Demokratisering af kommunikationen på de sociale medier betyder, at en shitstorm hurtigt kan få en direkte effekt på både virksomhedens økonomi og omdømme. Virksomheder må derfor fokusere endnu mere på kundetilfredsstillelse og brandværdi.
Fordi shitstorms har en høj underholdningsværdi og giver en stor interaktion på sociale medier, får mediehuse og aviser gavn af de mange klik på historierne. Der kan derfor være en gevinst ved at starte en shitstorm, og virksomhederne er derfor nødt til at have god content marketing-strategi for at skabe et solidt brand, der fremstiller dem i et godt lys.
Læs også om KPI og Native Advertising.